Den agile transformation i DFDS

DFDS har igennem de sidste 3 år gennemgået en større agil transformation, gående fra en waterfall organisation til en agile organisation. Den oprindelige waterfall organisering virkede ikke og blev ikke fuldt, i virkeligheden ping-pongede man med kunden hele vejen gennem projektet og tilpassede produktet, for så til tider at få tæsk for ikke at leve op til den skrevne kravspec. Vi manglede en udviklingsprocess, dels for forventningsafstemning mellem IT og forretning, men også en der muliggjorde evolutionær produktudvikling. Derudover vil vi opnå et partnerskab med forretningen, vi ville skabe gennemsigtighed for vores produktion. Vi blev hurtige sikre på, at en agil udviklingsprocess var det rigtige for os, SCRUM lå lige til højrebenet, så vi satte et agilt korstog i søen. Vi mente selv vi havde forankret det helt på toppen i forretningen, det viste sig senere ikke helt var tilfældet, de forventer fortsat fast tid, fast pris, fast scope. Det kæmper vi med den dag i dag.

 Dette korstog har haft mange bump på vejen, korstoget er forøvrigt ikke overstået endnu, spørgsmålet er om det nogensinde slutter?

Af bump kan nævnes:

  • manglende forståelse og fortolking for SCRUM processerne
  • usikkerhed hos teamledere om deres fremtidige rolle i en agil verden
  • tooling er vigtig, med ikke det vigtigste!
  • ”nu kører SCRUM perfekt” fælden
  • ”det her SCRUM er spild af tid” fælden
  • vigtigheden af den gode user story
  • En god PO er ikke bare vigtig, det er alt afgørende!

…og mange mange flere…
Vi er kommet langt!, vi høster fordelene dagligt, men vi er slet ikke færdige…
I præsentationen vil jeg fokusere på at komme med ”real world” eksempler.


Bo Kristensen, DFDS A/S, General Manager, IT Development

Udviklingschef for udviklingen af DFDS’s kernesystemer. Konstant på jagt efter optimering af udviklingsprocesser, teknologi og forretningsgange.